Ny bog - At have blik for sig selv, når man har blikket på andre

I en tid, hvor uddannelse og arbejdsliv ofte handler om faglighed og færdigheder sætter denne bog fokus på hvem vi er, og hvad vi kommer af. Det er ikke bare vigtigt men måske det vigtigste.

Gennem sociologiske indsigter og den autoetnografiske metode, viser bogen, hvordan vores personlige historie, værdier og erfaringer påvirker måden, vi møder andre mennesker på i en professionel kontekst.

Uanset om du er leder, medarbejder eller studerende, vil du her opdage, at det ikke er et modsætningsforhold at være faglig kompetent og samtidig bringe egne livserfaringer i spil. Tværtimod styrker det din dømmekraft, forbedrer kommunikationen og forebygger konflikter, når du tør kigge ind for herved bedre at kunne se ud.

Med konkrete eksempler, refleksionsøvelser og et klart blik for praksis viser bogen, hvordan netop din sociale baggrund påvirker det professionelle blik. Den hjælper dig til at se dig selv, så du bedre kan forstå, hvorfor du undres, provokeres, overraskes over dine reaktioner. Resultatet er et mere helhedsorienteret samarbejde, hvor den enkelte kan stå stærkere i sin rolle, og hvor både trivsel og faglighed løftes til et nyt niveau.