Metode
Autoetnografi som metode for faglig kvalificering - Autoetnografi på arbejdspladser/for ledere.
Udover foredrag om hvad ens socialisering betyder for måden hvorpå man tilgår det professionelle, arbejder jeg med autoetnografi som metode til at få (endnu) højere faglighed og større trivsel.
Auto -etno -grafi betyder undersøgelse af egen kultur og er en metode, hvor undersøger forskellige sociale fænomener via egne erfaringer og gennem det der kaldes for selvrepræsentation.
I autoetnografi argumenteres der for, at objektivitet ikke findes, og at man med fordel kan invitere det subjektive perspektiv ind, og lade personlige erfaringer, oplevelser, opfattelser m.m. give (andre) indsigter om det man er beskæftiget med.
Tænkningen er, at man i det professionelle arbejde altid selv er til stede, og at det for så vidt er uprofessionelt ikke at forholde sig til det personlige
Metoden inviterer til, at man skriver sig selv ind i det man fagligt har med at gøre, og stiller sin egen fortælling og historie til rådighed, som et bidrag og en kilde til at undersøge det professionelle.
Autoetnografi er et fagligt bidrag med henblik på faglig kvalificering, men går gennem den personlige pen.
Autoetnografi kan bruges til
At forholde sig refleksivt til egne tillagte værdier.
At få indsigt i den fortælling man skaber om sig selv og andre
At få indsigt i andres livstilstande og perspektiver.
At få andre perspektiver på velbeskrevne begreber.
At være et afsæt for (anden) faglig drøftelse mellem kollegaer via det personlige
En personlig tekst der kan sige noget om det professionelle og det faglige
Autoetnografi kan med fordel bruges på arbejdspladsen for både medarbejdere og ledelse. Ved at skrive om egne oplevelser og erfaringer knyttet til det man er beskæftiget med, kan man som medarbejder og leder få adgang til indsigter om både sig selv, ens faglighed og den kultur, man er en del af.
Formålet med at bruge autoetnografi på arbejdspladser er ikke en litterær øvelse, men en faglig refleksivitet, med henblik på at få øje på andre forhold end det man ellers ser på med det sædvanlige blik.
Metoden kan bruges individuelt, i grupper eller organisatorisk. Teksterne kan være korte og uformelle, skrevet som en personlig reaktion på en oplevelse, eller de kan bruges mere systematisk i faglige drøftelser og udviklingsforløb.
Eksempel på hvad vi er rundet af
Forstår ikke ordet ‘pause’
”Jeg kommer af en baggrund hvor det at arbejde hårdt, nærmest var en form for identitet i sig selv. Min far havde succes i sit arbejdsliv og han stillede store krav til os børn. Vi skulle ikke være sådan nogle slaggere der sad med benene op på bordet og skrev stil med laptop i skødet. Man skulle hele tiden gøre sig umage og lige bruge en time mere for at optimere, få en karakter højere. Jeg husker hvor sur han var over at jeg droppede min avisrute. Det handlede ikke om pengene, for dem havde vi nok af, men det var som om, man hele tiden skulle holde sig i gang. Når min leder i dag siger, at vi skal huske at holde pause mellem vores samtaler med klienterne, så har jeg svært ved at forstå hvad han mener. ’Pause’ er ligesom ikke et ord (griner). Det stikker dybt i mig at jeg skal knokle på, og jeg ved jo at der sidder én ude i venteværelset og venter på mig” (medarbejder)